mandag den 3. januar 2011

Fase 3 er skudt i gang

Revolutionen starter


DR Partisan er en unik mulighed for at revolutionere DR’s indhold 18-25 årige. Kom ind i kampen og sæt dit fingeraftryk på revolutionen!

Måske tænker du, at revolution er et lidt voldsomt ord at bruge om en idékonkurrence på Facebook, men hvis du kigger nøje efter, er jeg sikker på at du kan se det samme som jeg. Jeg ser en mulighed hvor DR giver dig frie tøjler til at udvikle og producere nye ideer, så kan få direkte indflydelse på hvad DR tilbyder unge.

100 dage
Idékonkurrencen kommer til at vare 100 dage – én ide vinder hver 20. dag. Jeg håber de 100 dage kommer til at bære præg af begejstring, udvikling, nysgerrighed, opfindsomhed, eventyrlyst, snusfornuft og et strøg af fanden i voldskhed. Jeg tror det er gode ingredienser til en sindsoprivende revolution af dimensioner for DR’s sendeflade til unge.

Din idé! 
DR Partisan er et community, og alle skal føle sig velkommen. Der er plads til dig der ikke har prøvet at skrue et nyt koncept sammen før, og der er plads til dig som sprudler med idéer hele tiden. Stik fingeren i jorden, mærk pulsen, kast dig ud på dybt vand og glem alt hvad du har set på DR før. Spræng de kreative rammer – vi elsker nemlig originale idéer!

 Jeg glæder mig ovenud til at få kastet gode idéer efter mig her på DR Partisan.

Velkommen! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar