tirsdag den 1. februar 2011

Jeg oplever én særlig stor udfordring med Partisan. 
Det er rigtig svært for mange at forestille sig hvad DR kunne lave, som de ikke allerede laver. Når jeg spørger unge jeg møder, hvad de kunne tænke sig DR lavede for dem, er svaret ofte "Jeg kunne godt tænke mig noget mere satire" eller "Jeg synes der skal være flere serier". Og jeg forstår godt at det er svært at tænke i andre baner, for det er jo hvad man er vant til. 

Men med Partisan gælder der andre spilleregler end før. Vi som unge har lov til at stille krav til hvad vi vil have ud af DR. Jeg selv har ikke været storforbruger af DR's udbud, og derfor tændte Partisan-projektet mig, for jeg så en mulighed for at få indflydelse. En mulighed for rent faktisk at ytre mig om hvad jeg vil have igen for mine licenspenge. Og endnu vigtigere; en mulighed for at blive hørt. 

Efter at jeg er blevet ansat som community manager for projektet, har jeg oplevet stort engagement fra ledelsens side til at ville være lydhøre overfor de idéer der kommer ind via konkurrencen på DR Partisan. Derfor er det også ærgerligt og spild af ressourcer, hvis ikke vi (18-25 årige) ytrer os om hvad vi vil have. For vi vil vel ikke bare have mere af hvad der allerede er? 

Jeg drømmer om idéer der er originale og kreative i udgangspunktet. Man må gerne tænke stort. Man må gerne tænke skævt. Man må gerne tænke niche. Anything goes... 

Jeg kunne godt tænke mig et tv program, hvor det er unge studerende der diskutere aktuelle samfundsdebatter. Eller et radioprogram hvor unges foreningsliv blev hørt. Der findes utallige initiativer fra unge studerende,som laver den ene forening efter den anden. Det kunne være fedt med et program, hvor de kunne invitere flere til at joine og samtidig inspirere unge i andre byer til at lave noget lignende. Eller noget lignende. 

Hvad kunne du tænke dig? 

2 kommentarer:

  1. Hej Camilla

    Du har så megen fed energi med dig i dit virke. Keep it coming. Men fornemmer at også du må sande at det er så let at sige: Vi vil ha mere - men meget svært at vende bøtten på hovedet?

    SvarSlet
  2. hvad hvis man sagde at opgave var at finde på noget andet end TV og Radio?

    SvarSlet