onsdag den 23. februar 2011

Idag havde Susanna og jeg besøg af en 3.g klasse fra Haslev Gymnasium. Det blev en idérig dag, hvor bl.a. public service begrebet blev diskuteret og der blev taget kritisk stilling til DR's nyheder, TV-Avisen. 

Klassen kom kl. 13.00, hvor Susanna startede med at byde velkommen og viste en video lavet af TV-Avisen om at unge ikke ser ret mange nyheder. Medieaftalen og public service blev også diskuteret ivrigt. 

Eleverne blev også spurgt om de bruger DR. Dertil var der mange svar. Nogle bruger DR til at følge med i nyheder, nogle til at lytte til podcast, nogle hører P3 og andre ser dokumentar på DR2. Men alle var ret enige om at DR ikke havde nok at byde på for deres målgruppe. 

Jeg præsenterede projektet og min rolle i DR Partisan og introducerede workshoppen. Workshoppen blev skudt i gang med en brainstorm af emner. Der kom ting som politik for unge, Mad på S.U., Rådgivning til unge, psykologi, kroppen og meget mere, på bordet. De skulle så stemme på de bedste emner, og dem der ingen stemme fik blev sorteret fra. 

Derefter delte vi de ca. 25 3.g'er ud i 7 grupper, som hver fik lov at vælge et emne. Til sit emne skulle de trække to medieplatforme som de skulle udvikle konceptet ud fra. Der var fire platforme - TV, radio, web og event. Det gav lidt benspænd, som tvang dem til tænke anderledes og kreativt. 

Grupperne fik 25 min. til at udvikler deres idéer og herefter samlede vi dem alle igen og de fik lov at præsentere deres idéer for hinanden og os. De stemte til slut på deres favorit idé og vi kårede to vinder-grupper - "Mad på S.U." og "Rådgivning til unge: Flyv fra reden", som hver fik en Partisan t-shirt (kttchhhhiiiing) :D

De var alle sammen super dygtige og gav utrolig god og konstruktiv feedback på projektet. Jeg glæder mig til at se nogle idéer i konkurrencen fra dem! ;) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar