søndag den 5. december 2010

At være kompetent som Community Manager for DR Partisan handler om mere end at have de rigtige faglige kvalifikationer. Det handler om at kunne rumme mennesker og idéer.

Jeg elsker at blive udfordret – både på min faglighed og min menneskelighed. Herunder kan du læse om både mine faglige og menneskelige kompetencer, som gør mig kvalificeret til jobbet som Community Manager.

Faglige kompetencer
Silkeborg Gymnasium ’05/’08
Jeg valgte den samfundsfaglige linje på Danmarks største gymnasium. Det var her jeg første gang fik blod på tanden i forhold til at arbejde med kommunikation og kultur. 

Efterskoleforening Bestyrelse ’05’07
Min opgave var, at arrangere events for vores medlemmer. Bl.a. arrangerede jeg koncerter, teambuilding, stafetter og udendørsaktiviteter. Derudover lavede jeg PR for vores arrangementer og skrev til vores medlemsblad.

Medie- og kommunikationsskole ’10
I Capetown var jeg på en Medie- og Kommunikationsskole i et halvt år. Her fik jeg lov at arbejde dybere med kommunikation indenfor nye og sociale medier. Vi tog ugentligt på besøg ude i fattige townships, hvor vi optrådte for mange mennesker fra forskellige kulturelle baggrunde.

Handelshøjskolen ’10
Jeg læser Engelsk og Kommunikation på Handelshøjskolen i Århus. Jeg er blevet bekræftet i både min passion for faget og i at jeg også er dygtig til især kommunikationsdelen. Jeg skriver lige pt. eksamens opgave i medier, kommunikation og kultur.

Menneskelige kompetencer
·         Eventyrlysten: Jeg elsker nye opgaver og kaster mig gerne over nye projekter. Det tvinger mig til at tænke kreativt og innovativt. Når jeg sætter mig selv i nye situationer, vokser jeg som menneske og forhåbentlig inspirerer og motiverer jeg et andet menneske.

·         Arbejdsom: Jeg følger mine opgaver til dørs. Jeg er udholdende og realistisk. Jeg brænder for det her projekt, og vil give det mit bedste.

·         Lærelysten: Jeg imødekommer den dynamik, der opstår i kommunikationen mellem mennesker og forsøger at lære af den og udvikle den.

·         Omstillingsparat: Jeg har mod, er hurtigt tænkende og god til at organisere. Derfor er jeg god til at håndtere uventede situationer og tage den nødvendige beslutning. Derudover elsker jeg det modspil nye kulturer giver mig, som tvinger mig til at være åben og imødekommende overfor noget nyt.

·         Dynamisk: Jeg er en dynamisk person, som forsøger at være nytænkende og medskabende i mine omgivelser. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar